Hvert paradis sin slange.
Skår i glæden.
Her er da heller ikke altid bare fryd og gammen.
Vi har også vores slange at kæmpe med.
Helt konkret fik vi på et tidspunkt en slange foræret af en kunstner, som udstillede her - Christian Carstensen. Han skulle hente nogle ting til sin udstilling i skoven og fandt ved samme lejlighed en gren, hvorom snoede sig en anden kraftig gren. Han tog den med sig hjem og kom senere med den.
 Nu var slangen malet op, og der var sat krog i, så den hænger nu i haven og minder os om, at selvom vi "dyrker det smukke og skønne", må vi ikke fornægte livets modgang og alt det svære, livet også rummer for de fleste af os.
Årene  og ting, som er sket undervejs, har også sat sig sine spor i vore sind, men vi har erfaret, at der er en glæde ved at formidle skønhed og spontan harmoni, så vidt vi formår, heri er også lægedom for vore egne sår, som jeg ikke vil skrive om her; men måske fortælle om en dag, hvor vi har vundet hinandens fortrolighed - måske!!!!. Venlig hilsen Villy.
Ellekrattets slange