"Dans trods handicap"
Dette lille billede: 20x15 - olie på lærred.På dansk:"Dans trods handicap"- Malede jeg omk. årtusindskiftet, og det er blevet et af de værker, som er centrale, når jeg skal berette lidt om mit liv. På mange måder oplever jeg mit liv som en dans trods handicap. Jeg har haft flere ting at sloges med - det har de fleste vist - mere eller mindre. Men jeg har altid villet leve! Overleve! Ikke lade mig kue! Rejse mig trods fald og svigt. For selvom livet kan være svært - rummer det dog så meget herligt og godt, og der er så meget at kæmpe imod og for. Udfra billeder vil jeg nu guide dig lidt rundt i det liv, jeg har levet - et halvt hundrede år efterhånden. Vill.
Balance between cultures.
Dette billede malede jeg til en udstilling: "Mellem Porte", som var på Kulturspinderiet i Silkeborg. Det tog udgangspunkt i det kulturmøde vi8 alle oplever bl.a. når der kommer flygtninge til Danmark.
Men jeg tænkte også på alle de kulturmøder, jeg selv har oplevet i mit liv.
Forskellen i mine forældres baggrund.
Mødet mellem mit barndomshjems kultur og omverdenen.
Mødet mellem min barnetro og alle de "tro`er", som findes - bare i DK.
Den "fremmede" danske kultur, jeg blev gift ind i.
De fremmede kulturer, jeg har mødt via mit arbejde, min familie, mine børn og venner.
De flygtninge og indvandrere, jeg møder ikke mindst via min kones job som integrationsmedarbejder.
Jeg kunne blive ved.
Jeg holder meget af mennesker, og jeg har ofte oplevet, hvor svært det kan være at bygge bro over disse forskelle og afstande. Misforståelser og fordomme.
Mange mennesker er fyldte med had og mistro, og herfra til at dræbe sin fjende - er ikke så langt, som nogen af os måske tror.
Derfor er denne respektfulde balancegang mellem kulturer mere aktuel end nogensinde; men jeg tror, der er stor velsignelse i det.

Billedet blev købt af Silkeborg Kommune; men blev senere stjålet og er ikke siden dukket op.
Ærgerligt, for det var et af mine bedste. Hilsen Villy.🤔

"Da tiden stod stille"
Da jeg var lille gik jeg ofte ned til en mergelgrav som lå lidt fra mit hjem: "Fyhnsminde". Der var stilhed og fred til at græde, tænke, be eller bare kikke på skyer og haletudser.
Da jeg kom i skolen blev min verden forandret; for jeg trivedes ikke med skolegang. Det var som at miste livet. Harmonien og helheden var brudt og p.g.a. det og måske også andre ting, trivedes jeg ikke.
Jeg var åbenbart for "klog" til at komme på specialskole. Eller også var der en go lærer, som reddede mig. Sådan oplevede jeg det i al fald, for det var uhyggeligt at tænke på de børn, som var blevet sendt bort til den slags skoler. I mine tanker var de bare borte og kom aldrig igen. Frygteligt! Så jeg var lettet.
Jeg kom dog aldrig til rigtig at trives, selv om jeg fagligt klarede mig rimeligt godt. Måske var jeg et "dampbarn" - men de eksisterede ikke dengang.
Jeg udviklede nok noget i retning af en depression, hvilket børn jo heller ikke ku få dengang, og i puberteten havde jeg det ofte rimeligt dårligt indtil jeg pludselig en dag fik styrke til forandring. Det var den dag, jeg selv fandt ud af, hvad kristendom handler om i store træk, og valgte at gå den vej.
Det gav mig nyt fokus, glæde og målrettethed, som har holdt mere eller mindre siden.
Maleriet forestiller denne lille dreng, som sidder ved søen og stirrer på sine hænder - måske med en forudanelse om, at det vil være dem, som skal redde ham fra "suppedasen".
Billedet er ret storet ca.120x90, og blev solgt som det første større maleri, jeg udstillede og solgte. Det skete i Galleri Gallo i Århus.
Jeg har faktisk fortrudt, men jeg troede ikke nogen ville give 3000 kr for den dengang i starten af 90èrne.
Men foto har jeg dog heldigvis.! Vill.

Hold fingrene fra mit blødende indre.
Malet i starten af 90èrne, hvor jeg - som titlen kraftigt antyder - havde det ret så skidt.
Jeg havde det med på min udstilling i Cafe Nicolaj i Ribe i 1993 - kunne godt have solgt det, men gjorde det heldigvis ikke.

Crying for water
Dette maleri er købt af Ovartaci Fonden og indgår i den kunstsamling, der som vandreudstilling og som en del af "Art Against Stigma - projektet" turnerer verden rundt nu på andet år.
Det blev udvalgt blandt et stort antal malerier til at repræsentere DK. sammen med nogle få  andre kundtneres værker .
Udstillingen blev skudt igang med en stor fernisering for spc. indbudte på Statens Museum for Kunst. Der var vi godt nok i "fint selskab".
Det var en meget stor opmuntring og en stor oplevelse. Vi var derovre med vore børn. Rejsen blev skam betalt. Så prøvede jeg at smage lidt af sødmen i at være en VIP-person!
Og så var jeg skam i TV - endda i TV-avisen! Uha uha!!!
Dejligt at komme hjem og i arbejdsbukserne igen.
Det varer nok længe, før jeg oplever noget lignende - og det gør såmænd heller ikke noget. Jeg er ikke så meget til suschi(hvordan mon det staves) og pindemadder!