Ellehuset er Egelys lille gamle stald, som ligger lige på randen af ådalen ovenfor Ellekrattet. I gamle dage rummede stalden alskens dyr. Gris, kalv, høns og duer og et lille toilet. Ellehuset indeholder nu to rum, som varmes op med brændeovn.

Ellepiger på Ellehuset.

Bagsiden af huset.

Set fra vejen.

Kildeudspring og piletræer.

Det lille malerskur under de store egetræer.

Egely, set fra haven.

Et af de små søer med frøer og guldfisk.

Ellehuset bag et af de gamle egetræer.

Eva stiger op af vandet. En havfrue, en ellepige?

Josefines hus.

Lidt mer Oase.

filosofstien til atelieret.

Villy og Lucky, Ellekrattets vogtere.

"Tårnværelset"

Vores Snikkerbo.

I 1997 var vi i stor krise. Sammen med vore fire børn havde vi i nogle år boet til leje på en gård lidt nord for Gjern og var lige så stille ved at etablere os. Vi håbede  og forventede på et tidspunkt at kunne købe stedet og var i fuld gang med at slå rødder, da det uventede skete.
Fyhns Galleri havde allerede eksisteret i forbindelse med vort hjem i tre år og jeg trivedes med udsigten fra det dejlige atelier, jeg havde indrettet i stuen ud mod Gjern Ådal.
En dag skete det så, at ejeren kom på besøg med den besked, at gården snart ville blive solgt, og at vi skulle være ude om tre måneder senest - gerne før.
Vores ældste søn var lige startet i gymnasiet, så vi havde håbet, at vi kunne have ro om vort familieliv endnu i nogle år , nu hvor børnene var blevet i den alder, de var  og vi ikke havde haft mulighed for at købe hus tidligere.
Om få år ville vi kunne købe et mindre hus, når nogle af ungerne var fløjet fra reden.
Nu blev vi kastet ud i det, og husene heromkring var for os ret dyre, og der var ikke så mange til salg.
Vi mente dog, at vi måtte have en længere opsigelsesvarsel, troede, vi havde et år, men det viste sig, at man i landejendomme, kun havde ½ års opsigelsesvarsel, hvilket dog var mere trods alt, end den vi havde fået.
Vi gik igang med at lede, og det blev svært. Mange af husene var for dyre, for små eller for forfaldne til prisen i henhold til vort bydget, og efterhånden var der gået et halvt år, og det eneste vi så en mulighed i var en gammel utrolig forfalden ejendom, hvor manden i mange år havde boet alene, og hvor toilettet ikke fungerede og hvor gulvet var roddent o.s.v. Det forlangte man 600.000 kr for og det var tæt på det max beløb, vi kunne låne for, så der ville ikke blive råd til istandsættelse, og alligevel ville vores økonomi blive stram.
Tidspunktet, hvor vi skulle være ude af huset nærmede sig, og vi vidste ikke vores levende råd.Vi kunne risikere at skulle bo til leje igen, sandsynligvis et usselt sted, hvis vi overhovedet kunne finde sådan noget også. Detblev påske og en nær bekendt en ung pige, som havde været i praktik hos os som kunstmaler, døde helt ung af kræft, og vi skulle ud.
Vi var nærmest desperrate og jeg havde meget svært ved at tro på noget, endsige en Gud. En morgen sagde Ruth, min kone, at vi var nødt til at folde vore hænder og be Gud om hjælp. Og det gjorde hun kort, og så sad vi der med vore børn ved spisebordet, mens jeg tog avisen og sagde nærmest sarkastisk: "Ja, og nu slår jeg så lige op på drømmehuset. Jeg åbnede avisen og øjnene faldt på en lille bitte annonce - ikke sammen med de store ejendomsmæglere, hvor der stod : "ældre hus til salg..............." Det var ret billigt i forhold til så meget, vi havde set, så jeg sagde, at vi da godt kunne tage ned og kikke på det, men det var nok ret så forfaldent.
Det gjorde vi så, og holdt så foran dette gamle hus midt i et voldsomt vildnis, uden videre ydre skønhed udover, at det var et gammelt murmesterhus med en del revner o.s.v.
Men vi vidste bare, at det hus måtte vi om muligt købe.
Efter nogle forviklinger, hvor vi forvekslede to huse, og troede, at nogen havde budt huset meget højt op, hvor det var et helt andet hus, det drejede sig om. Fik vi Egely - nærmest som en gave fra Himlen.
Der kom en hård og krævende ombygningstid, men også her fik vi hjælp, så nu bor vi her i vores gave og føler, at vi må dele det med andre, da vi også kan se en mening i at tilbyde vort "Ellekrat" til trætte sjæle, som ikke selv har fået muligheden for at leve i så dejlige omgivelser, eller som ikke kan finde ro og hvile i deres vanlige omgivelser.