Tanker til tiden. Digte, tanker og notater.
D. 20 juli 2005. Et ganske almindeligt menneske.
Verden er så stor så stor,
 og hvor er jeg lille.
Meget mindre end jeg tror,
næsten som en bille.

Lille er jeg, men jeg har
dog et håb for verden,
mere fred og kærlighed
over menskers færden.

Vi er mensker du og jeg,
har et liv på jorden.
Du har hjerte lisom mig.
banker under skjorten.

Lad os ikke give op.
Lad os skabe freden.
Med lidt humor si`r vi stop
til elendigheden.




Lifting up.
Forårsdigt.
 

Dalen fyldes med vand i felter,
lys og glimt når sneen smelter.
Engen fødes igen til liv,
fuglefløjt over græs og siv.


Nu, hvor vintertungsind viger,
nu, hvor livet sejre vil.
Ellerakler til mig siger:
Forårsjævndøgn stunder til.


Vasketøj på snoren blæser,
katte slikker solen dèr;
den ad hunden arrigt hvæser,
når han kommer lidt for nær.


Fugleparret ser på bolig.
Duer bygger rede nu.
Sneglen er nu stadig rolig,
lidt mer sol han bruge ku`.

blomster fra haven
Sommersang
 
Mel: ”Se det sommer af sol.”

Nu er sommer med solskin tilbage,
sommerferie til lille og stor.
Der bli`r tid til lidt lettere dage.
Hygge tid ved familiens samlingsbord.
Skoletasken skal på hylde.
Far ta`r shorts på og mor går i bh.
Mere tid til i køk`net at trylle.
Urets viser må gerne gå i stå.

Nogle rejser til fjernere lande,
andre bliver herhjemme i år.
Mange ligger ved fremmede strande.
Vandringsmanden med telt på ryggen går.
Kuffert pakkes, tasker stoppes,
køletasken og termokanden med!
Bussen, bilen og traileren proppes.
Så på rejse man drager af sted.

Byfest holdes og luften vibrerer,
bongotrommer og rytmisk musik.
Èn og anden det lidt irriterer,
kun lidt søvn man langt ud på natten fik.
Ud i skov og rundt på gade
slentrer par med hinanden arm i arm.
Nu er tiden , hvor folk bliver glade,
hvor om hjertet  man bliver let og varm.

Rundt i byen er folk stimlet sammen,
glad musik fylder gadernes rum!
Søde rytmer så smukt danner rammen,
og man bryder med hverdags trummerum.
Markedsstemning er i luften,
lidt teater og sang i vilden sky.
På friture og øl kendes duften.
Fest og farver er kommet til vor by!

Der er midsommersang over vandet.
Bålet blafrer, og heksen ta`r bort.
Hotdog, burger og fritter blandt andet.
Livet nydes i som`rens nat så kort.
Rundt på søen sejler skibe,
og i stavnen er hejst et lille flag.
Folk på bænkene sidder på stribe,
slikker sol på endnu en sommerdag.

I vor have er alting så frodigt.
Kaprifolien dufter så sødt.
Fuglen lever sit liv nok så modigt,
roser blomstrer i hvidt, gult og rødt.
Gøgen tæller mine dage,
nattergalen endnu en trille slår.
Jordbær søde vi atter skal smage,
og lidt honning med pollensmag vi får.

Lad os tage til stranden at bade,
vi ka` lege i klit og ved vand.
Bygge slotte og dæmning med spade,
slæbe rundt med lidt orm i en spand.
Gå med næsen ned mod sandet,
finde sten og lidt rav, hvis vi kan!
Spise is og en pose med blandet.
Prikke lidt til den sære ” mand af vand.”

Det er nu livet kalder og lokker,
det er nu, vi får chancen igen.
Spring kun ud i -”et liv uden sokker”.
Tag en dans med din elskede ven.
Vi vil glemme alt det sorte,
os beruse i sommer, sol og vind.
Ikke tænke på dagene korte.
Byde festen for sommertiden ind.
Solsikker fra haven.
Tanker om krig og fred.
 


Lige nu føles verden så fjern,

mens jeg ligger på min sofa her i Gjern.

Mens de bomber folk fra hus og hjem

i Tjetjenien, Afghanistan og i Betlehem

- nyder jeg lyden af fuglesang,

stille dies over den grønne vang.


Lad dem blot rejse til Rom og Paris

- lige nu nyder jeg livet her i mit lille paradis.

Mens de drikker af høje glas på cafèer,

nyder jeg de ting, som om mig sker.

En blomst, en lyd, min kære skat.

En solnedgang og den lyse nat.


Jeg tænker – her er nok for mig

- alt det, jeg skal bruge på livets vej,

har jeg her i mit Ellekrat

hos Mosekonen og min gamle kat,

min fede hund og min undulat,

der af glæde må slå en klat.


Til sommer vil jeg sidde med min søde viv

under Egetræet og være en del af det gode liv,

som her i min have udspiller sig,

her er skønhed nok til både dig og mig.

Jeg vil forsøge at strække dagen rigtig lang.

Jeg vil spille på min guitar - synge en lille sang.



jeg vil synge om fred i den verden omkring,

hvor folk slår ihjel for næsten ingenting.

At folk må slå bro, bygge stier og veje,

at verdens børn igen i fred må lege.

Jeg vil synge om livets uendelige værdi.

Jeg vil lægge al kraft og min vilje deri.


For intet er så skønt som at være her,

i mit krat, her ved åen med den, jeg har kær.

Her er blomster og bier, her er børn med mer.

Her er kærlighed, knus; hvad i verden end sker.

Lad os byde på kaffe, invitere naboen ind,

lad os møde en fremmed med åbent sind.


Jeg vil bede en bøn - håber èn hører mig,

om at nød, sorg og krig må bli` borte fra mig.

At den fred, vi oplever, må nå længere ud.

At vi må tage vare på vort kærligheds bud.

-Utopi, nok det er, jeg lidt trist tænker så.

Jeg vil rejse mig op – for i haven at gå.


Efterskrift:

Desværre!

Slangen findes også her!

Bider mig i ”hælen” og generer mig dèr.


Lupiner alle vegne.
Sårbarhed ved efterårstid.
 

Efterår - jeg bli`r så lille,

mærker nu min sårbarhed.

Løvet falder ganske stille.

Jeg vil ikke være med.


Jeg vil holde fast i lyset

- alt det røde, gule, blå.

Alle farver, som jeg elsker,

svinder nu og skal forgå.


Derfor ta`r jeg fat i kraven,

hiver op og lukker i.

Halstørklæde, vinterfrakke!!

- ku `jeg dog for det bli` fri.


Hør!! Det rasler lidt i hækken,

Åh!! Hr. Pindsvin det jo er.

Højt han fnyser, snøfter, pruster,

ser slet ikke, jeg er her.


Han vil gemme sig i blade,

sove hen i vinterhi.

drømme om de varme dage,

helt til kulden er forbi.





Jeg misunder dig hr. Pindsvin,

thi for mig er vint`ren lang.

Jeg må vågen gå og længes

efter lys og fuglesang.



Dog jeg vil ej bøje nakken,

frejdigt op mod vinden gå.

Jeg vil male gråvejrsdage

røde, grønne, gule, blå.


Frem skal findes alt det bedste.

Alt det, som kan varme mig.

Kærlighed og venlig nærhed

- som kun du kan give mig..


Vi vil ta` hinandens hænder,

holde fast endnu en tid,

og mens alting om os fryser,

vil vi klemme knoen hvid.


For kun sammenhold og venskab

giver indhold og værdi.

Vi må holde hjerter varme,

nu hvor somren er forbi.


Villy Fyhn. nov. 2002